Salg af hestejendomme, Jylland, Sjælland og Fyn
author
Ring/SMS +45 30 50 6000

Hesteejendom Odense Fjord

  • 0
Bogøvej 21, 5450 Otterup
Solgt
Hesteejendom Odense Fjord
Bogøvej 21, 5450 Otterup
  • 0

Video

Beskrivelse

Bogø Ridecenter – hesteejendom direkte til Odense Fjord

Velkendt hesteejendom hvor der afholdes mange ridestævner.
 Ejendommen har flere udendørs ridebaner, springbane, dommerhuse og mange andre faciliteter til afholdelse af udendørs stævner. Herudover stor ridehal på 22×44 meter. Der er tidligere givet tilladelse til udvidelse (år 2018) både hos kommune og kystdirektorat – sidstnævnte er dog udløbet og skal fornyes. Hallen er indrettet med rytterstue incl. køkkenfaciliteter på 49 kvm, hvorfra man kan følge med i banens aktiviteter.

Her er tale om en flot og velholdt ejendom på 12 ha beliggende i et fantastisk naturområde med egen strand og i gåafstand til Ølundens store naturreservat. En beliggenhed der giver dig oplevelsen af absolut fred og ro blandet med et pust af frisk saltet havluft. Naturreservatets rige dyreliv sætter sit helt specielle præg på området, når man oplever de store fugleflokke samles både i forår og efterår – eller når de store havørne svæver majestætisk hen over ejendommen.

Lige så stille her er til dagligt – lige så meget emmer det af liv, når der afholdes stævner på ejendommen. Der er anlagt 4 udendørs ridebaner – en springbane på ca. 85×60 meter og 3 ridebaner på ca. 20×60 meter. Langs de 2 ridebaner er der opført 6 små dommerhuse – 3 ud for hver bane. Den sidste ridebane benyttes til opvarmning. Bag de 6 dommerhuse findes yderligere 4 mindre hytter, der benyttes til rideklubbens sekretariat, is- og kaffesalg ved stævner m.v. Alle baner er belagte med Novopan bunde, som er renoverede indenfor ca. 1-2 år.

Staldene på gården fremtræder absolut velholdte. Der er netop i år 2020 brugt ca. kr. 500.000 på 21 helt nye bokse. Vægge m.v. fremtræder relativt nymalede, pæne og klar til brug for en ny ejer. Tag på længerne er fra ca. år 2006-2007. Selve ridehallen er opført i år 2002, og indretningen af rytterstue/cafeteria i hallen er fra år 2007.

Stuehuset fremtræder meget velholdt med pæne facader og vinduer samt sortglaseret tegltag fra ca. år 2006. Med direkte adgang fra stuehuset findes garage samt baggang, bryggers og fyrrum. Huset er på 206 kvm bolig, 20 kvm erhverv (kontor) og garage incl. baggang m.v. udgør ca. 65 kvm. På 1. sal findes en ca. 25 kvm stor tagterrasse, hvorfra man kan se ud over en del af grundstykket og ridebanerne. Alt fremtræder pænt og velholdt, og lige til at flytte ind i.

Haven er velanlagt og meget let at holde. Ud fra køkken/alrum og stue er der anlagt en stor fliseterrasse i hele husets længde – heraf er en del af terrassen overdækket.

I området findes flere muligheder for skoler og daginstitutioner, der er ca. 5 km til Otterup Centrum, hvor der findes alt i butikker, supermarkeder m.v. Kun ca. 1.000 m fra ejendommen ligger Otterup lystbådehavn. Odense Centrum nås i bil på ca. 20 minutter.

Links:

Skitsetegning

image

Description:

image

Description:

Detaljer

Updated on juni 28, 2024 at 9:58 am

    Øvrige detaljer

    • Kontantpris: 0
    • Udbetaling: 0
    • Ejerudgift: 4.930
    • Brutto/netto: 0/0
    • Boligareal: 206 kvm
    • Ridehal med rytterstue / køkkenfaciliteter: 1.062 kvm
    • Maskinhal: 201 kvm
    • Stalde med 21 bokse: 950 kvm
    • Grundareal: 121.411 kvm
    • Afstand til Odense: 20 min. i bil

    Kontakt information

    Se oversigt
    Warming Hesteejendomme & Liebhaverboliger

    Forespørgsel på ejendom

    Oversigt

    Ejendoms ID: 599
    • Hesteejendom, Lystejendom, Liebhaverejendom, Landejendom
    • Ejendoms type
    • 4
    • Soveværelser
    • 2
    • Badeværelser
    • Flere længer
    • Garager
    • 206
    • 1899
    • Bygningsår

    Compare listings

    Compare
    Warming Hesteejendomme & Liebhaverboliger
    • Warming Hesteejendomme & Liebhaverboliger